Du har måske allerede mærket det. Søvnen er ikke, hvad den var. Varmen kommer i bølger uden varsel. Humøret skifter på måder, du ikke kender dig selv igen i. Og du spørger dig måske, om det er det her, om det er overgangsalderen.
Svaret er sandsynligvis ja. Og der er meget mere at sige om det end "det er bare hormoner".
Overgangsalderen er en af de store biologiske overgange i et kvindelivs forløb, på niveau med puberteten. Den påvirker krop og sind på mange planer og varer længere, end de fleste tror. Men det er ikke en diagnose, og du behøver ikke bare holde ud. Når du forstår, hvad der foregår, finder du også lettere ud af, hvad der faktisk hjælper.
Denne artikel giver dig det overblik.
Hvad er overgangsalderen egentlig?
Overgangsalderen er den periode, hvor kroppen gradvist afslutter sin reproduktive fase. Det sker, fordi æggestokkenes reserver tømmes. Østrogen og progesteron, hormonerne bag menstruation og fertilitet siden puberteten, begynder gradvist at falde.
Alle de symptomer, du måske kender igen, stammer fra denne omstilling. Ingen sygdom. Intet galt. Kroppen skifter gear.
Tre faser at kende til:
Perimenopause er begyndelsen. Menstruationen bliver uregelmæssig, og de første symptomer dukker op. Nogle mærker det knap. Andre mærker det tydeligt. Perimenopause kan vare alt fra et til ti år og begynder ofte i 40-årsalderen.
Menopause er selve overgangen, defineret som tolv sammenhængende måneder uden menstruation. Gennemsnitsalderen i Danmark er omkring 51-52 år, men alt mellem 45 og 55 regnes som normalt.
Postmenopause er livet efter. Symptomerne aftager som regel for de fleste, men nogle oplever, at det tager tid. Østrogenniveauerne forbliver lave, og kroppen tilpasser sig gradvist.
Hvorfor begynder det? Og hvornår?
For de fleste sker det gradvist i 40-årsalderen. Nogle oplever tegn tidligere. Tidlig overgangsalder, det vil sige menopause før 45, rammer ca. 5 procent. Præmatur menopause, før 40, rammer ca. 1 procent.
Faktorer der kan påvirke tidspunktet inkluderer genetik (spørg gerne din mor), rygning som fremskynder overgangsalderen med 1-2 år, tidligere kræftbehandling eller kirurgi på æggestokkene samt visse autoimmune tilstande.
Du kan ikke styre, hvornår det begynder. Men du kan kende tegnene.
34 tegn på overgangsalder og hvad de betyder
Det er blevet populært at tale om "34 tegn på overgangsalder", og det er ikke uden grund. Symptombilledet er overraskende bredt og inkluderer mange gener, man sjældent kobler til hormoner. Her er de vigtigste, grupperet efter hvad der faktisk sker i kroppen.
Hedeture og svedture
Hedeture er det mest kendte symptom. En varmebølge starter ofte i brystet, breder sig opad og kan give rødme og svedning i ansigt og hals. De varer ofte et par minutter men kan komme tæt. Nogle kvinder har dem mange gange om dagen. Skylden ligger hos hypothalamus, hjernens temperaturreguleringscenter, som nu reagerer på østrogenunderskuddet med overdrevne kølereaktioner. Om natten kalder vi det nattesved.
Søvnproblemer
Mange oplever, at søvnen ændrer sig markant. Det er sværere at falde i søvn, man vågner tidligt eller midt om natten og kan ikke finde tilbage. Noget af det skyldes nattesved. Men østrogen og progesteron påvirker også søvnkvaliteten direkte. Progesteron har beroligende egenskaber, og når det falder, bliver søvnen lettere og mere skrøbelig.
Humørsvingninger, angst og nedtrykthed
Serotonin og dopamin, signalstofferne der styrer humøret, påvirkes af østrogen. Mange føler sig mere irritable end normalt, lettere til tårer eller bærer på en lav og vedvarende tristhed, de ikke rigtig kender igen. Det er ikke svaghed. Det er kemi. For nogle er dette det tungeste i hele perioden.
Koncentration og hukommelse
Østrogen spiller en rolle i hjernens kognitive processer. Udsving i niveauerne kan mærkes som uklarhed i tankegang og hukommelse. Ubehageligt, men for langt de fleste forbigående.
Smerter i krop og led
Ledsmerter og muskelsmerter hører til de mindst kendte symptomer. Østrogen dæmper betændelsesprocesser i kroppen, og lavere niveauer kan give en svag stigning i generel muskelspænding og ledstivhed.
Vaginal tørhed og ændringer i sexlyst
Tørhed og ubehag ved samleje er almindeligt. Mange mærker også lavere sexlyst, noget der kan præge parforholdet og selvbilledet, og som er vel værd at tale med lægen om.
Hjertebanken
Hjertebanken forekommer hos mange i denne fase. Tal med lægen, hvis det er udtalt eller vedvarende.
Urinvejsbesvær
Tørrere slimhinder i underlivet påvirker også urinvejene. Hyppig vandladningstrang, følelsen af ikke at tømme blæren helt eller øget risiko for urinvejsinfektioner er almindelige gener.
Ændringer i hud og hår
Huden kan blive tørrere, tyndere og miste lidt elasticitet. Nogle oplever, at huden bliver mere uren, end den har været i årtier. Håret kan blive tyndere, særligt ved issen. Kollagenproduktionen er østrogenafhængig, og det mærkes.
Vægtøgning
Mange oplever, at vægten stiger, særligt omkring taljen, selv om kost og aktivitetsniveau er det samme. Det skyldes ikke kun hormoner men også, at alderen sænker muskelmasssen og dermed hvileforbr\ændingen. Kroppen lagrer mere visceralt fedt end tidligere.
Hvor længe varer det?
Det er et af de hyppigste spørgsmål, og svaret er, at det varierer meget.
Perimenopause kan vare 1-10 år. De akutte symptomer, særligt hedeture og nattesved, er ofte mest intense det første til andet år efter sidste menstruation og aftager derefter gradvist for de fleste. Men nogle oplever symptomer i 10 år eller mere.
Der er ingen sluk-knap. Men det er heller ikke en evig krise. Kroppen finder et nyt niveau.
Kan du teste, om du er i overgangsalderen?
Ja og nej. Der findes blodprøver (FSH og østradiol), som lægen kan tage, og som giver et billede af, hvor du er i processen. Men hormonniveauerne svinger meget under perimenopause, så en enkelt test er ikke altid entydig.
Apoteket sælger også hjemmetest, der måler FSH i urinen. De kan give en indikation men er ikke diagnostiske.
Det sikreste er en kombination af symptomer og aldershistorie. Hvis du er i 40-50-årsalderen og kender dig igen i symptomerne ovenfor, er overgangsalderen det mest sandsynlige svar.
Hvad hjælper?
Her er det vigtigt at skelne mellem medicinsk behandling og det, der støtter kroppen gennem overgangen.
Hormonbehandling (HRT)
Hormonbehandling er den mest effektive medicinske behandling mod symptomerne. Den erstatter østrogen og progesteron for kvinder med livmoder og giver de fleste god lindring af hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger. HRT er ikke for alle, og det er en samtale, du bør tage med din læge.
Livsstil
Regelmæssig styrketræning er den enkeltforanstaltning, der giver mest igen under overgangsalderen. Det bevarer muskelmasse, støtter knogletætheden som reduceres uden østrogen og kan mindske sværhedsgraden af hedeture. Kost med meget protein, calcium og D-vitamin er vigtig. Alkohol og koffein kan forværre hedeture for mange.
Kosttilskud tilpasset overgangsbesvær
Overgangsalderen er bred, og symptomerne varierer. Det er derfor lille hjælp i et tilskud, der kun gør én ting. Estrodoxin er sammensat med netop det for øje.
For dem med søvnproblemer og muskelspændinger: magnesium bidrager til normal muskelfunktion.
For dem der mærker træthed og energimangel: B1, B2, B3, B5 og B12 bidrager til normal energiomsætning.
For dem med humørsvingninger og psykisk uro: B6 bidrager til normal psykologisk funktion. Rosenrod og ginseng har lange traditioner inden for støtte af generelt velvære i krævende perioder.
Damiana er en urt med lang historisk brug i forbindelse med hormonel balance hos kvinder. Zink bidrager til at opretholde normale hormonniveauer.
Kosttilskud erstatter ikke medicinsk behandling, men kan være et nyttigt supplement i en periode, hvor kroppen har brug for ekstra støtte på flere fronter.
Spørgsmål folk stiller
Hvilken alder starter overgangsalderen?
Gennemsnitligt omkring 51-52 år i Danmark, men alt mellem 45 og 55 regnes som normalt. Perimenopause, forstadiet, begynder ofte 4-10 år tidligere.
Hvad er de første tegn?
Uregelmæssig menstruation er ofte det allerførste. Derefter kommer oftest søvnforstyrrelser, humørsvingninger og de første hedeture.
Kan man blive gravid under overgangsalderen?
Ja, under perimenopause er det stadig muligt at blive gravid, om end med lavere sandsynlighed. Det er trygt at antage, at man er fertil frem til tolv måneder uden menstruation er gået.
Er overgangsalder og menopause det samme?
Nej. Menopause er et bestemt tidspunkt, 12 måneder uden menstruation. Overgangsalder er hele perioden inklusive perimenopause og postmenopause.
Kan man sygemelde sig på grund af overgangsalder?
Ja. Alvorlige overgangsbesvær kan påvirke arbejdsevnen væsentligt. Tag det op med lægen, hvis hverdagen påvirkes.
Opsummering
- Overgangsalderen er en biologisk overgang, ikke en sygdom
- Tre faser: perimenopause, menopause og postmenopause
- Symptomerne er mange og overraskende brede, fra hedeture til ledsmerter
- Perimenopause kan begynde allerede i 40-årsalderen og vare i mange år
- HRT er den mest effektive medicinske behandling men er ikke for alle
- Estrodoxin er sammensat for at støtte kroppen på flere planer samtidigt
Estrodoxin er et kosttilskud og erstatter ikke lægemidler eller medicinsk behandling.
