Rosenrod (Rhodiola rosea) – det nordiske adaptogen med dokumenteret effekt

Rosenrod vokser i sprækker i norske bjerge, på islandske klipper og i sibirisk tundra. Den trives der, hvor det meste andet ikke gør. Måske er det derfor, den også er blevet kendt for at hjælpe kroppen gennem perioder, hvor ingenting føles let.

Hvad er rosenrod?

Rosenrod hedder Rhodiola rosea på latin – og er den samme plante, bare med to navne. Det nordiske "rosenrod" kommer fra den karakteristiske rosenlignende duft, roden afgiver når den skæres. Den har været brugt i skandinavisk og russisk folkemedicin i hundrevis af år, oprindeligt for at øge udholdenheden hos vikinger og søfolk på lange togter. Det er roden, der bruges i kosttilskud, og det er forbindelserne rosaviner og salidrosid, der gør arbejdet.

Hvad siger forskningen?

Rosenrod er et af de mest veldokumenterede adaptogener, der findes. I 2011 godkendte det europæiske lægemiddelagentur (EMA) rosenrod som traditionel urt mod stressrelateret træthed og udmattelse – en anerkendelse der kræver solid dokumentation. En studie med 118 deltagere viste, at 400 mg rosenrod dagligt i 12 uger gav signifikant reduktion af symptomer på udbrændthed og emotionel udmattelse. Andre kliniske studier peger på forbedret mental ydeevne, koncentration og humør.

Forskning antyder, at rosenrod kan have en svagt østrogenlignende effekt – noget forskere beskriver som en potentiel SERM-mekanisme. Dette er endnu ikke endeligt bevist på mennesker, men fundene er lovende nok til at være blevet publiceret i anerkendte medicinske tidsskrifter.

Rosenrod og overgangsalderen

I et randomiseret, dobbeltblindet studie med 220 kvinder med overgangsbesvær blev symptomerne målt med Kupperman Menopausal Index (KMI) – en anerkendt skala for overgangsbesvær. Gruppen der fik rosenrod i kombination med sort cohosh opnåede en reduktion i KMI-score på 71,2% efter 12 uger. Det er et imponerende resultat. Studiet konkluderede, at rosenrod forstærkede effekten af de andre urter betydeligt.

Meget af dette handler sandsynligvis om kortisol. Når stressniveauet er kronisk højt – noget mange kvinder i overgangsalderen oplever – kan det forstærke alt fra hedeture til søvnproblemer og humørsvingninger. Rosenrod hjælper kroppen med at regulere stressresponsen, og det kan give ringe i vandet for mange af de klassiske overgangsbesvær.

Rosenrod og sexlyst

Sammenhængen mellem stress og nedsat sexlyst er velkendt. Kortisol og libido konkurrerer om de samme ressourcer i kroppen – og kortisol vinder som regel. Rosenrod har traditionelt været brugt mod nedsat sexlyst hos begge køn, og mekanismen hænger sandsynligvis netop sammen med dens evne til at dæmpe stresshormoner. Når kroppen ikke længere er i konstant beredskab, er det lettere at mærke lysten igen.

Bivirkninger og hvem bør undgå det?

Rosenrod anses for sikkert for de fleste. Da det er stimulerende, bør det ikke tages sent på dagen – nogle oplever søvnproblemer, hvis de tager det om aftenen. Gravide og ammende bør undgå det. De der bruger antidepressiva, særligt SSRI-præparater, bør rådføre sig med lægen først, da der kan være interaktioner. Estrodoxin indeholder 100 mg rosenrodekstrakt per dagsdosis – en lav og veltolereret dosis.

Hvorfor rosenrod er i Estrodoxin

Rosenrod er ikke med i Estrodoxin, fordi det er trendy. Det er med, fordi det har dokumenteret effekt, lang tradition inden for skandinavisk urtemedicin og forskning der støtter brugen specifikt til kvinder i overgangsalderen. Kombineret med ginseng og damiana udgør det kernen i Estrodoxins adaptogenkompleks – tre urter der hver for sig er veldokumenterede, og som tilsammen adresserer træthed, stress, humørsvingninger og nedsat sexlyst.